Vores slow travel-serie udforsker, hvordan du kan tage mere bevidste rejser med tog, båd, bus eller cykel – med tips til, hvordan du når din destination uden at flyve, og hvad du kan se og gøre undervejs. Her forklarer Sian Lewis, hvordan hun steg ombord på et nattog mod Sveriges frosne polarcirkel fra hovedstaden Stockholm.

Alle ombord til Arktis!

Jeg stod på Stockholms Centralstation en decemberaften, hvor snefnug begyndte at drysse på skinnerne, da et hvidt tog kørte ind foran mig. SJ’s første tur med Polarcirkel-toget ville snart trille fra Stockholm til det vinterklædte nord, med stop i Kiruna, 150 km nord for polarcirklen. Den sidste station, Narvik i Norge, Europas nordligste jernbanestation, kommer til syne omkring 19 timer senere.

Dette nattog blev tidligere drevet af et norsk selskab (VY), men SJ overtog det lige i tide til dets første vinterrejse i 2024. Polarcirkel-tjenesten giver passagerer mulighed for at falde i søvn i Sveriges travle hovedstad og vågne op i uberørt, sneklædt Lapland – alt imens man sparer prisen på en hotelovernatning (eller miljøomkostningerne ved en flybillet) i en hyggelig seng ombord på toget. Du kan nu endda rejse hele vejen fra London til Lapland med tog, hvis du ønsker det.

Fløjten lød præcis kl. 18:09, og efter at have slæbt min taske ombord gik jeg på jagt efter min kabine. Glem alle idéer om Orientekspressen (eller den fiktive Polar Express) – Polarcirkel-tjenesten er måske på vej mod Sveriges vidunderlige vildmark, men den er ikke specielt romantisk eller luksuriøs. Kabinerne er funktionelle og kan deles mellem tre eller seks personer, mens nogle hårdføre sjæle vælger hvilestole.

Jeg havde spenderet lidt ekstra på en andenklasses kabine til tre personer, som jeg havde for mig selv. Selvom den var kompakt, gav den mig luksusen af privatliv. Min seng var redt og kunne også foldes op til en sofa, og resten af det smalle rum bestod af en lille vask, en bagagereol og et vindue, hvorfra jeg kunne se Stockholms sidste julelys suse forbi. Toiletter og en bruser var placeret nede ad gangen.

Middag og nattens ro

Efter at have pakket ud (og placeret min tandbørste ved vasken) gik jeg på jagt efter aftensmad. Togets bistrovogn var åben indtil kl. 23 og fyldt med spændte rejsende i vandreudstyr, der diskuterede, om de ville se nordlyset ved rejsens ende. Da dette var Sverige, var maden dyr, men også lækker – jeg prøvede en rejesalat (139 kr / ca. 95 DKK) og et glas hvidvin, mens toget susede gennem natten.

Ved sengetid virkede min køje langt mere hyggelig end ved første øjekast, med en læselampe, der kastede et varmt skær på min pude. Jeg kravlede op i min køje, og selvom jeg var overbevist om, at jeg ikke ville falde i søvn let, vuggede togets monotone rumlen mig hurtigt i søvn.

Ankomst til Kiruna og Laplands eventyr

Næste morgen blæste en morgenmadspakke og en overraskende god kop kaffe søvnens spindelvæv væk. Selvom klokken var 8, var verden udenfor mit vindue stadig mørkeblå – ved 68° nord stiger solen aldrig helt over horisonten under polarnatten (december til midten af januar). Udenfor gled sneklædte fyrretræer forbi. Vi stoppede kort ved en lille platform ved siden af en idyllisk rød hytte, indrammet af træer og oplyst af en enkelt lygtepæl – som et vindue ind i Narnia.

Klokken 9:14 (præcis til tiden), 15 timer og næsten 1.000 kilometer væk fra Stockholms lys, ankom vi til Kiruna. Jeg trådte ud på en perron dækket af sne. Luften var så kold, at det gjorde ondt at trække vejret dybt, mens jeg så togets motorer sætte i gang og fortsætte nordpå mod Narvik.

Oplev Laplands magi

I Kiruna udforskede jeg Camp Ripan, et bæredygtigt hotel, hvor guiden Anders Karkea hjalp mig med at tage snesko på. Vi gik på jagt efter spor af rensdyr og ryper i en hvid vidunderverden af birke- og grantræer. Selvom vi ikke så vilde dyr, var Lapland vidunderligt stille og fredfyldt under sneen, kun afbrudt af den blide lyd af vores snesko.

Senere tog jeg en hundeslæde til Fjellborg Arctic Lodge, hvor jeg overnattede. Under den arktiske nat (kl. 16) kørte jeg på en træslæde bag fire venlige slædehunde over den frosne Torneflod. Vi susede gennem øde vildmark, kun oplyst af min pandelampe, indtil vi nåede hytten, en klynge hyggelige røde hytter med knitrende brændeovne og en traditionel sauna.

Afslutning i Abisko

Min sidste stop var Abisko, Sveriges hovedstad for nordlys. Selvom vejrudsigten lovede grå skyer, dansede et grønt nordlys over himlen, da jeg steg af toget. Jeg krydsede vejen til STF Abisko Turiststation, en budgetvenlig hostel med en fantastisk beliggenhed overfor Mount Nuolja. Her kan besøgende også opleve midnatssolen om sommeren eller vandre Kungsleden, Sveriges mest berømte langdistancevandring.